Campus

HeaderImage Campus

Campus Djursland

Når du går på Game College bor du på Campus Djursland, der ligger i Grenaa, uddannelses byen på Djursland. Grenaa er en mellemstor provinsby, med gode tog- og busforbindelser til Aarhus.

Der bor omkring 500 elever på Campus Djursland og de kommer fra forskellige ungdomsuddannelser i Viden Djurs. Det skaber et helt specielt studiemiljø med mange sociale arrangementer for alle på campus. Der bliver holdt fredags barer og fester, som alle kan deltage i. Det sociale er meget vigtigt, så vi har et godt miljø at færdes i.

undefined

På campus får du fuld kost og logi med i prisen. Det er tre hovedmåltider og eftermiddagskaffe hver dag. Alle måltider indtages på Campus. Du bor på et lille hyggeligt dobbeltværelse og din værelseskammerat vil blive en fra GameIT.

Når du bor på Campus Djursland er du tæt på skov og strand, og du bor lige ved siden af idræts centret, svømmehallen og fitnesscentret. Centrum er også kun en kort cykeltur væk, så med mange faciliteter i nærheden og et godt socialt miljø er der ingen undskyldning for at kede sig på Campus Djursland.

undefined undefined undefined

Som en del af uddannelsen er der workshops uden for skoletiden. Det første år er det obligatorisk at deltage i én ugentlig workshop og én weekend om måneden. I 2. og 3.g foregår de forskellige workshops som frivillige aktiviteter der primært foregår som e-læring, hvor den enkelte elev kan tilpasse sin kursusrække efter interesse.


Vores workshops giver uddannelsen et ekstra skud faglighed, og det er her, du virkelig har mulighed for at specialisere dig.