College

HeaderImage College

Spiludvikling

Har du en stor interesse for spil og vil gerne tage interessen til næste level, har du muligheden hos os på Game College, som er Danmarks eneste spilgymnasium. Her får du en enestående lejlighed for at kombinere en ungdomsuddannelse med din interesse for spil.

På vore udviklingslinjer Game IT og Game Art lærer du om hele processen i spiludvikling, og oven i hatten får du en teknisk studentereksamen, htx. Uddannelsen giver dig ved siden af alle de døre, en htx åbner, rigtige gode forudsætninger for få en karriere inden for spilbranchen. Du får nemlig adgang til nogle af de bedste videregående uddannelser inden for spil. På Game Sport linjen træner du intensiv eSport samtidig med at du får en merkantil studentereksamen, hhx. Her arbejder vi med eSport branchen og eventskabelse, samtidig med at du kan forfølge drømmen om at leve af din sport.

undefined undefined undefined

Studieture på Game IT og Art.

På Game Colleges IT og Art linjer kommer du på tre studieture, en på hvert skoleår. I 1.g tager vi på 3-dages dannelsestur til København, hvor størstedelen af Danmarks spilbranche er bosat. Vi benytter også turen til at besøge nogle af de videregående uddannelser, der har at gøre med spil, så du kan få et lille indblik i, hvilke muligheder du har for en fremtid med spil i.

På andet år skal vi enten til Holland eller Spanien. I Holland bor vi i Amsterdam, men bliver dagligt undervist på en hollandsk spildesignskole, Utrecht School of Arts. Som en del af opholdet skal du udvikle og lave et spil i GameMaker. I Spanien tager vi til Barcelona, hvor vi tager et skræddersyet forløb på ENTI, der er computerspilsgrenen af Barcelonas universitet.

I 3.g tager vi flyveturen til Seattle i USA, hvor du skal bo fire uger hos en amerikansk familie og gå på college. Forløbet på skolen er skræddersyet, så det peger mod spiludvikling.

undefined undefined undefined

Seattle er en af de helt store, når det gælder spil, og det skal du opleve. Vi besøger store virksomheder som Valve, Pop-Cap og Big Fish.

Kurser og workshops

En del af den pakke du betaler for inkluderer kurser og workshops efter almindelig studietid. Omfanget og niveauet er tilpasset din gymnasielle uddannelse, så du kan bruge de ting du lærer i kurserne på htx/hhx og visa versa.

På første år har vi meget fokus på at give dig de rette håndværksmæssige kompetencer. Derfor har vi en ugentlig obligatorisk workshop, hvor du lærer at lave grafik og/eller programmere. Ydermere er der fire weekender, hvor vi enten henter en spændende foredragsholder ind og laver en spilbaseret workshop eller afholder en event  som f.eks. et game jam eller et LAN Party.

I 2. og 3. g. bliver kurserne frivillige (undtagen weekenderne). Hver torsdag har vi en åben studiecafe/open learning center, hvor den enkelte elev har adgang til en perlerække af online tutorials, så man selv kan specialisere sig indenfor enten grafik, design, programmering eller noget helt fjerde. Der er instruktører til stede der kan hjælpe dig hvis du går i stå eller har brug for sparring med et projekt. I de sidste to år afholder vi et halv årligt weekend game jam med obligatorisk tilstedeværelse. Game jams er en fantastisk mulighed for alle i at prøve at producere et produkt under pres og med respekt for deadlines og bliver af mange i branchen fremhævet som den bedste måde at stå i lære som spiludvikler på.

undefined

Du kan læse mere om prisen for hele denne herlighed under menuen FAQ og mere om hvordan du tilmelder dig her: TILMELDING