Spiludviklingen fortsætter i en ny hverdag

De sidste par uger har vendt op og ned på hverdagen for mange, og med Statsministerens seneste pressemøde ved vi at vi minimum kommer til at vente nogle uger endnu før vi kan kigge på at vende tilbage til den almene hverdag og de vante rammer. Det gælder selvfølgelig også her på Game College, der ligesom så mange andre har været påvirket af den pludselige lukning. Campus Djursland, hvor eleverne normalt bor, er pludselig mennesketomt, den normale undervisning er rykket til de digitale platforme og selv spiludviklingen er rykket fra sine vante omgivelser.

Dette er især en speciel situation for folkene bag spilfirmaet ‘Pixel Peanuts’. Christoffer, Line og John er alle del af firmaet og står til at udgive deres første spil ‘Goblin Rush’ d. 17. maj i år. Ikke nok med det, de er også 3.g’ere på Game Colleges IT og ART linjer, og er derfor blandt de elever der bliver studenter her til sommer.

Billedet indeholder sandsynligvis: nat og tekst

Ligesom så mange andre i hele landet, er undervisningen for 3.g’erne virtuel, men bærer i høj grad præg af den kommende eksamens periode, med flere eksamens projekter igang. Selvom der sættes pris på den fleksibilitet der er ved virtuelle undervisning og meget selvstændigt arbejde, er det tydeligt at mærke at med den fleksibilitet, følger mindre strukturering. Derudover opleves der i høj grad betydningen af det fysiske samarbejde, der normalt er en del af hverdagen for Game College eleverne.

Gruppe samarbejdet har ændret form fra fysiske møder, til digitale, ligeså har det sociale samvær ændret form. Line er en af de få der stadig er på Campus, der normalt rummer mange mennesker og masser af sociale aktiviteter. Line beskriver selv hvordan hun oplever de nye forhold:

“Livet på Campus er meget anderledes pga. de nye forbehold. Bl.a. kan man ikke længere selv tage op i byen og f.eks. handle, det meste af tiden bruges i lejlighederne, hvilket på Grey er meget mere tomt, når man er vandt til at have mindst fem mennesker omkring sig.

De nye forhold er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Der er meget mere ro til at fordybe sig i sit arbejde.”

Derfor er hun da heller ikke i tvivl om at de store ændringer i hverdagen ikke kommer til at påvirke deres deadlines til deres spil. Spillet Goblin Rush er er VR spil og er et projekt der blev startet under 3.g’ernes USA tur i starten af skoleåret. Christoffer beskriver spilproduktionen:

“Vi udvikler lige nu på Goblin Rush, der er et spil foregående i Virtual Reality, hvor spillerens mål er at slippe ud af den fange kælder som man er blevet låst inde i af de forskellige Goblins. På vejen ud er der udfordringer som kamp mod fange vogtere, og de andre monstre der kan gemme sig i hulens dyb.
Spillet er level baseret, og spilleren vil opleve, at få en score tildelt efter hvert level, der fortæller hvor godt gennemført det blev.”

Normalt har Pixel Peanuts holdt til i Grenaas Spil inkubator; Game Hub, men pt forgår al produktion altså fra hjemmekontoret. Hos Pixel Peanuts er der ingen tvivl om at de foretrækker Game Hub’en. John forklare ulempen for dem ved at arbejde hjemmefra:

“Det er uden tvivl en udfordring at miste et dedikeret område til arbejdet. Det samme med muligheden for at have et dedikeret tidsrum hvor arbejdet foregår. Det kan være svært at balancere det hele hvis der skal være tid til at lave det hele. Det at alting foregår i samme rum gør det kun mere svært at adskille de forskellige opgaver.”

Alt i alt giver de nye forhold mange nye udfordringer og et savn til der normale sociale skole liv, men både Christoffer, Line og John forholder sig positive og prøver at vænne sig til den nye hverdag og ikke mindst på færdiggjort deres første spiludgivelse til deadlinen!

Vil du se mere fra Pixel Peanuts, så kan du følge dem på Facebook, Twitter, Youtube og itch.io. På itch.io har du også mulighed for allerede nu, at prøve deres Alpha version af Goblin Rush.