Spiludvikling på Game IT

Drømmeuddannelsen
Elsker du spil og drømmer du om en fremtid som spiludvikler, så er Game IT den perfekte uddannelse til dig. På Game IT kan du dyrke, udvikle og teste computerspil, sideløbende med at du får en højere teknisk studentereksamen.

Spiludvikling
På Game IT har vi særligt fokus på spiludvikling. Vi arbejder med udvikling af spil helt fra bunden. Fokus er på teknisk intelligente spil, som ser på brugeradfærd og med brug af alle de nyeste teknikker inden for programmering.

Vi har et stærkt samarbejde med førende danske og internationale virksomheder fra spilbranchen, så du løbende kan teste teorierne på virkelighedsnære cases og reelle spilproduktioner.

En højere teknisk studentereksamen
Som Game IT elev får du en studentereksamen fra HTX, som står for højere teknisk studentereksamen. En HTX uddannelse giver dig adgang til et væld af videregående uddannelser som eksempelvis Datalogi på lige fod med andre gymnasiale uddannelser. Derfor er studieretningsfagene på Game It:

  • Kommunikation og It på A-niveau
  • Programmering på B-niveau

Desuden skal du have de almindelige HTX fag: Dansk, engelsk, kemi, fysik, matematik, teknik, biologi, teknologi og en række valgfag.

Du kan læse mere om dine fremtidsmuligheder lige her.

Innovativ tankegang
Som Game IT elev træner og tester du dine tekniske færdigheder. Vi arbejder med spiludvikling og -produktion på tværs af fag og årgange. Vi arbejder projektorienteret og du får et indblik i alle de forskellige processer, der findes ved spiludvikling.

På Game IT arbejder vi både med den praktiske og teoretiske del af spiludvikling. Vores erfaringer viser, at lige netop den form for afvekslende undervisning giver en nemmere opstart på de videregående uddannelse, såsom datalogi.

Så drømmer du om at blive spiludvikler og læse videre på universitet er Game IT et kvalitetsstempel at have med i bagagen.

Bliv Game IT student

Har du besluttet dig for, at du skal på Game College, så tilmeld dig via vores online tilmeldingsformular.

Tilmeldingsfristen er 1. marts 2021.

HUSK at du også skal tilmelde dig via optagelse.dk

Spiludvikling

I nogle fag udvikler vi spil. Her er fokus på håndværket; altså grafikken, designet, programmeringen, projektstyringen, markedsføringen, forretningsplanen o.l.

På HTX er det studieretningsfagene kommunikation & it og programmering samt teknikfaget og teknologifaget, der primært arbejder med de forskellige facetter af spiludvikling.

Spilanalyse

I andre fag arbejder vi med at forstå mediet computerspil. Hvorfor er det fedt at spille? Hvordan får man spillerne til at blive ved med at spille?

Ved at forstå spillets kerneegenskaber bliver man også en dygtigere spiludvikler. Typiske fag der analyserer spil er sprogfagene, samfundsfag, men også studieretningsfagene.

Gamificering

For få år siden var spil i undervisning forbudt de fleste steder. I dag ved vi at man kan inddrage spil, som et element i undervisningen, så kernestoffet i fagene bliver gjort mere interessant og lettere forståeligt. Man kalder det at gamificere undervisningen.

Kort sagt så tilsætter man spilelementer til ting/fag der ikke er spilorienteret. Det kunne være at spille et spil om at være journalist i Palæstina konflikten i dansk/samfundsfag. Det kunne være at man i et fysikprojekt sammenligner Marios fysiske egenskaber med den virkelige verden. Eller at man spiller et spil, hvor man kun vinder, hvis man har styr på sin engelsk grammatik.

På Game College indgår gamificering i de fleste fag i større eller mindre omfang.

Spilproduktioner

På Game College tror vi på at det er vigtigt at få fingrene i bolledejen. Derfor arbejder vi meget med spilproduktioner. Det foregår tværfagligt på tværs af årgange og klasser, så du har rig mulighed for, at lære om hele processen i spiludvikling, fra start til slut. I løbet af dine tre år hos os vil du deltage i nogle større spiludviklingsforløb i undervisningen, hvor du får mulighed for at dyrke din indre spildesigner, og træne dine programmeringsfærdigheder.

Vi har endvidere indført projektværksteder i skoletiden, hvor du vil arbejde med egne og skolerelaterede projekter.
Endvidere har vi en Collegekoordinator der hjælper dig og dine studiekammerater med at sætte gang i aktiviteter uden for skoletiden, det kunne fx være DM i spiludvikling, Spiltalent, Game Jams og meget mere.

Studieture

På Game IT har du mulighed for at komme på to studieture i løbet af dit studie. Det første år tager vi på en tre dages inspirationstur til København for at stifte bekendtskab med den danske spilbranche. Vi besøger i samme forbindelse nogle af de videregående uddannelser, som arbejder med spiludvikling, så du kan få en fornemmelse af, hvilke muligheder du har inden for spiludvikling fremadrettet.

Det sidste år tager vi på et længere udenlandsholdsophold til Seattle i USA. Seattle er en af de førende byer i verden, når det kommer til spiludvikling. Du bor privat hos en amerikansk familie og skal arbejde med spiludvikling på et lokalt college. Vi besøger flere af de helt store virksomheder inden for spilbranchen fx Bungie, Valve, Microsoft og mange flere. Et udenlandsophold ud over det sædvanlige.

Ønsker du at deltage i studieturene er der en egenbetaling på 500.- pr. måned.

Kurser og særlige forløb på Game College

Som en del af skolelivet på Game College, inviteres du også til at deltage i fagrelevante kurser og workshops efter skole. Omfanget og niveauet er altid tilpasset dit klassetrin. Det første år lægger vi fx ekstra meget vægt på at udvikle dine håndværksmæssige kompetencer. Derfor går du på en ugentlig obligatorisk workshop, hvor du enten lærer at lave grafik eller programmere. Efter det første år bliver kurserne frivillige.

Dertil kommer foredrag og gæstelærere fra branchen. Game College har et bredt netværk i industrien og ved at invitere folk fra spilbranchen til at besøge os sørger vi for at vores indhold hele tiden er opdateret i forhold til branchens behov.

I 2. og 3. g. bliver kurserne hovedsageligt frivillige. Hver torsdag har vi en åben studiecafe/open learning center, hvor den enkelte elev har adgang til en perlerække af online tutorials, så man selv kan specialisere sig indenfor enten grafik, design, programmering eller noget helt fjerde. Har du brug for sparring til et projekt eller hjælp til at komme videre, står kvalificerede instruktører klar til at hjælpe dig.

I de sidste to år afholder vi et halv årligt weekend game jam med obligatorisk tilstedeværelse. Game Jams er en fantastisk mulighed for at prøve at producere et produkt under pres med respekt for deadlines. Derfor bliver Game Jams af mange i branchen fremhævet som den bedste måde at stå i lære som spiludvikler.

Vi samarbejder med